Regeringen og DF skærer
300 mio. kr. i elevstøtten
Dato: 25 maj, 2010
Forfatter: Henrik Stanek
, Journalist
Statens støtte til elever på efterskole skal ikke blot lægges om, så den i højere grad går til familier med lave indkomster. Den skal også reduceres.
Det fremgår af den plan om genopretningen af dansk økonomi, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har aftalt. De henviser til, at antallet af elever på efterskolerne er steget betydeligt de senere år, og at forældrene tjener flere penge.
»Udgifterne til den statslige elevstøtte er også steget samtidig med, at forældreindkomsten blandt eleverne er øget. Med henblik på at reducere den samlede støtte og i højere grad målrette støtten til elever med størst behov gennemføres en omlægning af elevstøtten, så den aftrappes mere i takt med forældreindkomsten,« skriver de i aftalen.
Elevstøtten reduceres gradvist fra 2011 til 2014, så staten sparer 300 millioner kroner over de næste tre år. Omlægningen tilrettelægges, så familier med lave indkomster ikke berøres.
Du kan læse hele aftalen om genopretningen af dansk økonomi
her.