Nedskæring i elevstøtten
bliver en udfordring for efterskolerne
Dato: 09. juni, 2010
Forfatter: Henrik Stanek
, Journalist
Det rammer især de svage elever, at velstillede familier kommer til at betale mere for et efterskoleophold, raser oppositionen. Det kan også gå ud over antallet af skoler. Efterskoleforeningens formand tror dog på, at skolerne har pondus til at håndtere situationen
Det bliver langt dyrere for forældre at sende et barn på efterskole. I de næste tre år skærer regeringen og Dansk Folkeparti i alt 300 millioner kroner af støtten til efterskoleelever og lægger den om, så velstillede familier skal betale langt mere for et ophold end i dag. Det ryster oppositionen på Christiansborg. Kun familier med indtægt under 310.000 kr. holdes fri. »Vi har længe talt om, at der skulle findes flere penge til elevstøtten, og vi vejrede morgenluft, da Venstres Anne-Mette Winther Christensen for at par år siden sagde, at regeringen ville se på det. Men det blev aldrig til noget, og nu går man så den helt forkerte vej. Flere vil vælge efterskolen fra, når der bliver skåret i elevstøtten,« siger SF’s uddannelsesordfører Pernille Vigsø Bagge. Også Margrethe Vestager, politisk ordfører for Det Radikale Venstre, frygter for de unges fremtid. »Når efterskolerne er gode til at få unge til at tage en ungdomsuddannelse, skyldes det dels, at alle får en frisk start på efterskolen, dels at eleverne kommer fra alle mulige sociale miljøer. Nu får velstillede familier en prisstigning på op mod 40 procent. Det kan mærkes i et budget,« siger Margrethe Vestager.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini stemmer i. »Efterskolerne har dokumenteret, at unge i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse, når de har været på efterskole. Derfor er efterskolerne et vigtigt tilbud i forhold til målsætningen om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse.« Man kan godt argumentere for, at støtten skal lægges om, mener Christine Antorini. Men regeringen og Dansk Folkeparti har gang i en spareøvelse, pointerer hun. »Så mange velstillede familier er der ikke, og derfor vil nedskæringen ramme den brede gruppe af forældre. Fremover mangler der 300 millioner på bundlinjen.«
Pengene kommer næppe retur
Besparelsen i elevstøtten er en del af den aftale om genopretningen af dansk økonomi, som regeringen og Dansk Folkeparti har indgået. I alt indeholder pakken nedskæringer for 24 milliarder kroner.
Margrethe Vestager peger på, at de radikale har fremlagt et alternativ, som ikke rummer besparelser på børns uddannelsesmuligheder, men i stedet opererer med langsigtede reformer af blandt andet dagpenge og efterløn. Hun vil dog ikke love at føre pengene til elevstøtte tilbage, den dag hun indgår i flertallet på Christiansborg.
»Vi stemmer imod pakken, men vi kan ikke love noget som helst, før vi har givet staten et stort kasseeftersyn. Det er en lammende lussing til regeringen, når OECD netop har sagt, at Danmark bliver nødt til at køre med nulvækst de næste 15 år,« siger Margrethe Vestager.
Heller ikke Christine Antorini vil love, at pengene kommer tilbage.
»Vi kan ikke genoprette alt det, regeringen har skåret væk, for den har også ført en skattepolitik, som har hældt penge ud til de velstillede. De penge får vi ikke tilbage igen. Derfor er vi nødt til at prioritere ud fra den økonomi, vi overtager. Men jeg garanterer, at vi er optaget af målet om 95 procent, og af at 10. klasse er en af vejene til at opfylde det,« siger uddannelsesordføreren.
Brugerbetalingen steget voldsomt
Den endelige fordeling af elevstøtten falder først på plads under forhandlingerne om finansloven til august, men i Efterskoleforeningen frygter sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, at velstillede familier ikke vil kunne få støtte overhovedet. Det gør det svært for efterskolerne fortsat at løfte meget svage elever.
»Efterskolerne er gode til at skabe mønsterbrydere i kraft af, at svage elever får et år sammen med resursestærke unge fra helt andre miljøer. Det skaber en dynamik, som kan motivere dem til at gå i gang med at studere. Nu risikerer velstillede familier at skulle lægge 15-20.000 kroner oven i de 50-70.000 kroner, de betaler for et efterskoleophold i dag. Det kan få dem til at vælge opholdet fra,« siger Sophus Bang Nielsen.
Brugerbetalingen er steget voldsomt, siden den borgerlige regering indførte skattestoppet, tilføjer han. En lavindkomstfamilie er gået fra i gennemsnit 18.000 kroner til at betale mere end 30.000 kroner for et ophold. Det har gjort det sværere for lavindkomstfamilier at få børn på efterskole. »Vi har argumenteret for mere i støtte til familier med lav indkomst, men vi har ikke sagt, man skulle finde pengene hos de velstillede. De nærmer sig i betænkelig grad en udgift på 100.000 kroner for et efterskoleophold,« siger Sophus Bang Nielsen. Besparelsen på 300 millioner kroner kan gå ud over antallet af skoler, vurderer sekretariatslederen.
»I dele af Danmark, for eksempel i Nordjylland, er der allerede mange ledige pladser. Hvis nedskæringen får flere til at sige, at de ikke har råd til at sende deres børn af sted, får det konsekvenser for antallet af skoler. Jeg vil bestemt ikke afvise, at nogle bliver nødt til at lukke.«
Ingen udsigt til ballade i Venstre
Uddannelsesordfører Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti lytter gerne til kritikken fra Sophus Bang Nielsen.
»Men vi må erkende, at vi har økonomisk krise, så vi er nødt til at føre en ansvarlig økonomisk politik,« siger hun.
Omlægningen af elevstøtten skal sikre en social balance.
»Efterskolerne er gode til at løfte unge mennesker. Derfor skal det stadig være muligt for familier med de laveste indkomster at sende deres børn på efterskole,« siger Marlene Harpsøe og tilføjer, at omlægningen ikke forhindrer resursestærke unge i at tage af sted.
»Resursestærke unge har ofte resursestærke forældre med en indtægt i den gode ende af skalaen, så hvis den unge brændende ønsker at komme på efterskole, vil forældrene efterkomme ønsket, siger hun.
Sidst Venstre rørte ved efterskolerne og ville skære i 10. klasse, skabte det intern ballade i partiet. Det sker ikke denne gang, mener Britta Schall Holberg (V), der sidder i Folketingets uddannelsesudvalg.
»Alle har erkendt, at efterskolerne gør et stort og dygtigt arbejde, men jeg tror, der er stor forståelse for, at vi er nødt til at hente 300 millioner kroner ud. Efterskolerne er sluppet nådigt sammenlignet med højskolerne,« siger hun.
Ikke desto mindre vil Efterskoleforeningen arbejde på at få reduceret besparelsen. Det samme vil andre skoleformer formentlig gøre, så formand Troels Borring er ikke alt for optimistisk. Men han sætter sin lid til, at skoleformen er stærk nok til at overbevise forældrene om, at de fortsat skal bruge den.
»Familierne vil selvfølgelig spørge sig selv, om de får nok for pengene, så hvis vi skal stå distancen, skal vi fortælle, hvad vi er gode til, og hvad det betyder for et ungt menneske at være på efterskole med undervisning og samvær. Skolerne skal være endnu mere synlige med deres virksomhed, så forældrene synes, pengene er givet godt ud,« siger Troels Borring. Selv er Efterskoleforeningen godt i gang. Troels Borring peger blandt andet på foreningens storbysatsning. Derfor er han knap så pessimistisk som sin sekretariatsleder, når spørgsmålet kommer til skolelukninger.
»Hvis færre vælger at tage på efterskole, vil nogle skoler komme under yderligere pres. Det gælder især skoler langt fra motorvejene og DSB’s hovedlinjer, for jo mere et ophold koster, desto mere må forældrene spare på transporten. Men jeg tror på, at skolerne har pondus til at håndtere presset og fastholde eleverne. Vi må ikke tabe energien på grund af genopretningspakken, Vi skal derimod vise, at vi er begejstrede for vores skoler,« siger Troels Borring.