Forældre med en indtægt under 310.000 kr.
bevarer fuld elevstøtte
Dato: 04 juni, 2010
Forfatter: Henrik Stanek
, journalist
Samråd indikerer at alle familier med indtægter over 310.000 kr. risikerer at blive berørt af besparelser på elevstøttenSelv om VK-regeringen og Dansk Folkeparti skærer i elevstøtten, så berøres forældre ikke, hvis de tjener under 310.000 kroner om året.
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) har på et åbent samråd sat beløb på, hvordan de tre partier definerer familier med lav indkomst. Det var Folketingets uddannelsesudvalg, der havde bedt hende orientere om de planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet i den såkaldte genopretningspakke.
Pakken betyder, at de tre partier over de næste tre år skærer 300 millioner kroner af elevstøtten. Det svarer til cirka ti procent.
»På efterskolerne er elevtallet steget med 25 procent siden 2001. Elevtallet i folkeskolen er i samme periode steget med fem procent. Lidt under halvdelen af alle elever i 10. klasse går i dag på en efterskole. Det gælder også, at det i stigende grad er bedre stillede forældre, der har børn på efterskolerne. Endelig har blandt andet Arbejdsmarkedskommissionen anført, at hver tredje elev i 10. klasse kunne gå i gang med en ungdomsuddannelse i stedet for at gå i 10. klasse,« forklarede Tina Nedergaard på samrådet.
I stedet for at reducere taksterne til efterskolerne har partierne valgt at reducere det tilskud, alle elever i efterskolerne får til at nedbringe deres egenbetaling.
»Men vi har gjort det sådan, at elever med forældre med høje indkomster skal betale mere end i dag, mens forældre med de laveste indtægter – under 310.000 kroner i årsindkomst – ikke berøres.«
Frie skoler har været friholdt for krav om effektiviseringerUddannelsesudvalget ville også vide, hvordan Tina Nedergaard mener, at nedskæringerne vil gavne indsatsen for at løfte uddannelsesniveauet i Danmark, sådan som det er aftalt i en række brede forlig.
»For det første er forslagene udarbejdet, så de netop ikke berører kerneaktiviteterne på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, som er helt centrale i regeringens uddannelsespolitiske målsætninger om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse og 50 procent en videregående uddannelse. For det andet retter aftalen sig mod områder, som har været friholdt for effektiviseringskrav de senere år. Det gælder især de frie grundskoler,« svarede Tina Nedergaard.