Nordjyske skoler

gør klar til kamp

Dato: 14 januar, 2010

Forfatter: Lisbeth Schmidt Mikkelsen , journalist

I Nordjylland kender forstanderne på efterskolerne tallene for de vigende ungdomsårgange i fremtiden. Skolerne forbereder sig på at skulle kapre en større andel af de unge eller i værste fald fjerne senge Knap hver femte seng står tom på nordjyske efterskoler i 2026. Det er et af skræk-scenarierne i den elevfremskrivning, som Undervisningsministeriet nyligt har offentliggjort, "Skræk" fordi en elevseng indbringer over 100.000 kr. til efterskolen, og færre senge kan betyde fyringer og skolelukninger. "Scenarie" fordi det blot er et manuskript for fremtiden, og ikke nødvendigvis virkelighed. Og de nordjyske efterskoler er allerede langt inde i overvejelserne om, hvordan de skal kapre en større andel af de fremtidige ungdomsårgange.

Tidssvarende tilbud på efterskolerne
Leif Lundsgaard, der er forstander på Salling Efterskole og formand for Nordjyske Region i Efterskoleforeningen, frygter, at det kan gå galt for nogle af regionens efterskoler, hvis væksten i antal senge og efterskoler fortsætter. Desuden mener han, at de enkelte skoler bør give sig selv et serviceeftersyn.
»Vi må ud og arbejde på, at en større procentdel af de unge vælger at tage på efterskole. Derfor skal de enkelte skoler se på, om de har et godt og tidssvarende tilbud til de unge mennesker,« siger han.
Leif Lundsgaard fortæller, at de nordjyske efterskoler har tradition for at hjælpe hinanden i området. Tidligere har skolerne samarbejdet om en fælles kampagne for efterskolerne i Ålborg.
»Det håber jeg, vi kan blive ved med, også når krisen kradser,« siger Leif Lunds-gaard.

Selektive unge
På forstanderens egen efterskole, Salling Efterskole, har man, i modsætning til en del af landets øvrige efterskoler, valgt at satse på en bred profil frem for en skarpsleben, for derved at kunne rekruttere fra en bred gruppe unge.
Samtidig nyder Salling Efterskole godt af at være en traditionsrig efterskole på egnen, hvor ikke færre end 32 af skolens 160 elever fra den nuværende årgang har bedsteforældre, der har gået på efterskolen, og 103 af eleverne kommer fra efterskolens hjemkommune eller nabokommune. Men forstanderen erkender, at dagens unge langt fra altid vælger at træde i bedsteforældre eller søskenes fodspor.
»De unge er mere selektive i dag. De vælger selv, hvor de vil gå,« siger Leif Lundsgaard.

Flere elever fra Ålborg
Mogens Dalager Jensen, der er forstander på Danmarks nordligste efterskole, Horne Efterskole, ser to muligheder for de nordjyske efterskolers overlevelse. Først og fremmest må skolerne skabe et nyt elevgrundlag i de større byer. Ålborg er nærliggende, men der kan også blive tale om at hente elever i de større byer i Midtjylland som Viborg og Randers. Den anden mulighed vil være at se på, om der er for mange sengepladser i området, og fjerne nogle af sengene på regionens efterskoler. En proces, Mogens Dalager Jensen allerede mener, er i gang på de nordjyske efterskoler.
»Der bliver slet ikke talt om at starte nye skoler, og der bliver heller ikke redt nye senge op i øjeblikket,« siger han.
Alligevel frygter forstanderen på Horne Efterskole, at der kan blive tale om at lukke efterskoler i Nordjylland i de kommende år.
»De stærkeste skoler overlever, og her mener jeg de skoler, der har en god likviditet og laver efterskole for nutidens unge og ikke for bedsteforældrene.«