Kasper Toustrup er ikke i tvivl – efterskoleopholdet var året han for alvor rykkede. I dag er er han læge og bassist i det kendte band Nephew. Større modenhed, selvtillid og mod til at gribe livets muligheder. Det er noget af det, Kasper Toustrup tog med i rygsækken, da han i 1992 drog hjem efter et år på efterskole.

»Hvis ikke jeg havde gået på efterskole, ville det have været en meget lille og ikke særlig moden dreng, der var mødt op på gymnasiet, og jeg havde nok heller ikke fået det samme ud af min gymnasietid. Jeg voksede enormt det år på efterskolen. Jeg sugede bare til mig.«
Og det har han sådan set gjort lige siden - Kasper Toustrup, der i dag er 33 år og hidtil har sagt ja til så godt som det hele. Inklusiv en dobbeltkarriere som læge og bassist i det succesombruste rockband Nephew.

»Verden blev åbnet op på efterskolen. Pludselig var jeg en del af et fællesskab af unge fra hele landet med vidt forskellige baggrunde og syn på livet.«

Engagement som benzin
Kasper Toustrup høstede ikke bare erfaringer fra timerne og det sociale fællesskab. Også praktiske projekter som rengøring og madlavning gav noget tilbage.

»Vi var et lille samfund og var nødt til at få tingene til at fungere sammen,« fortæller han.

»De roller, vi havde med hjemmefra, blev redefineret. Alle fandt hurtigt ud af, at vi ikke kunne gemme os bag, hvad vi ellers havde haft af facader, fordi vi var sammen hele døgnet. Vi blev konfronteret med os selv og var nødt til at finde ud af, hvem vi var, og hvad vi stod for. Det var voldsomt, intenst og spændende.«

Kasper Toustrup havde også stor fornøjelse af de mange muligheder, som efterskolens fysiske rammer bød på. Efter skoletid kunne man som regel finde ham i sportshallen eller i øvelokalet.

»Skolen var gennemsyret af et utroligt engagement fra lærerne. Deres entusiasme smittede af og inspirerede. Det motiverede os til at arbejde ekstra hårdt med tingene, og ofte fortsatte vi efter skoletid.«

Spirende dannelses-frø
Ikke alt blev forløst her og nu. Der blev også sået dannelses-frø, som først spirede flere år efter opholdet. For eksempel af en lærer, der var meget litterært interesseret.

»Ved flere af vores morgensamlinger genfortalte han store værker af Thomas Mann og Dostojevskij. Jeg kunne vældig godt lide ham, men fattede ikke helt, hvad han snakkede om dengang. Senere læste jeg flere af bøgerne med stor fornøjelse. Hans engagement havde fyret op under min nysgerrighed,« siger Kasper Toustrup.

I løbet af skoleåret blev han og kammeraterne indviet i de demokratiske principper. Skolen holdt blandt andet ”folketingsvalg”, hvor eleverne skulle repræsentere et parti, de ikke nødvendigvis var enige med, men hvis synspunkter de alligevel skulle ”sælge” loyalt.
»Vi blev tvunget til at tage stilling. Havde jeg ikke oplevet den slags projekter, kunne en eller anden højtråbende idiot nok godt have lokket mig i en forkert retning senere. Jeg blev mere bevidst om, hvad jeg selv stod for.«

Kasper Toustrup var også med i husrådet.

»Jeg blev kastet ud i at disponere en dagsorden og tale til en stor forsamling. Umiddelbart var det ikke noget jeg tænkte videre over, men det er færdigheder, som jeg siden har kunnet bruge til meget.«

Ingen hjemve
Nogle efterskolelever har hjemve eller føler i perioder, at det intense liv på efterskolen er for overvældende. Men ikke Kasper Toustrup.

»Faktisk syntes jeg bare, det var fedt og ville egentlig helst være der hele tiden - også i hjemmeweekenderne. Selvfølgelig ville jeg også gerne se min familie, men det hele var bare så spændende på skolen,« siger han.

»Efterskolen var et stort tag-selv-bord af tilbud. Der var ikke noget med, at du først skulle meldes ind i en klub og betale kontingent. Alle mulighederne lå linet op, og så var det bare op til dig at dyrke dem og lege med tingene på det plan, du havde lyst.«

»Jeg spillede også musik før, men på efterskolen var der mulighed for at skrue det hele et gear op. Og fordi vi øvede så meget, begyndte det også at lyde af noget og blev derfor ekstra sjovt,« siger han.

Kasper Toustrup har altid regnet med at følge i farens læge-fodspor. Musikken har været et lystbetonet og vigtigt element i hans tilværelse, men aldrig noget han tænkte på som en mulig karrierevej førhen. Og selvom han blev dygtigere på efterskolen og siden spillede i forskellige konstellationer på gymnasiet, så var det lidt tilfældighedernes spil, at han endte som bassist i Nephew. Broren kendte én, der spillede i det dengang ret ukendte band, og da det pludselig mistede bassisten i 1998, gik Kasper Toustrup til audition. Siden har han været en del af bandet, der udover publikums gunst de senere år har scoret et hav af priser.

Tilvalg
Kasper Toustrup håber aldrig at ende i en situation, hvor han bliver nødt til at vælge mellem sine to karrierer. Selvom blandt andet kæresten og en nyfødt datter gør, at han i dag ikke længere bare siger ubetinget ja til alt.

»Heldigvis har det hårde benarbejde i bandet ligget i min studietid. Musikken giver mig noget på ét niveau og lægegerningen noget på et andet. Skulle jeg vælge en af tingene fra, ville jeg miste en masse, som jeg ikke har lyst til at miste. Derfor har jeg valgt at arbejde lidt hårdere i stedet,« siger Kasper Toustrup.

Og for ham ligger det i direkte forlængelse af essensen af hans efterskoleophold.

»Efterskolen repræsenterer tilvalget – de mange muligheder, du kan forfølge og lege med alt efter, hvad du brænder for. Jeg kan varmt anbefale et efterskoleophold til alle.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter