Unge får prøvet sig af på efterskolen. Men det udfordrer også forældrene, som gradvist bør overlade flere beslutninger og mere af bøvlet til de unge selv. Forældre kan og skal ikke løse alle problemer på 200 kilometers afstand, men have tillid til, at de har givet en opdragelse, der har rustet den unge til at stå på egne ben.Er det ok, jeg får en ekstra piercing i øret?” Sådan lyder sms-beskeden på Ann E. Knudsens mobil, da hun sætter sig til rette på en cafe i Århus for at medvirke i dette interview. Afsenderen er en af hendes 17-årige døtre, som opholder sig på en fynsk efterskole et par hundrede kilometer væk.

»Jeg er altså lige nødt til at give hende et svar,« lyder det undskyldende fra den tidligere gymnasielærer, nuværende hjerneforsker og forfatter til flere anmelderroste bøger om unge og hjernens udvikling.

»Så længe teenagerne spørger en voksen til råds, er vores opdragelse lykkedes,« siger Ann E. Knudsen og krediterer straks familieterapeuten Jesper Juul for citatet. »Det at sende en ung på efterskole er at give slip, men samtidig har den unge den voksne at rådføre sig med, enten i form af lærerne på efterskolen eller forældrene derhjemme. De unge må gerne få et råd med på vejen, men skal i sidste ende til selv at tage beslutningerne.«

Ann E. Knudsen, der blandt andet er kendt for bogen ”Seje drenge og superseje piger”, havde sidste skoleår sine to tvillingepiger på efterskole i 10. klasse. De gik på to forskellige fynske efterskoler, hvor de blev udfordret ved at være langt hjemme fra barndomshjemmet i Århus.

»Selv om man er 17 år, har man brug for voksne at rådføre sig med. Der er rigtig meget at tage stilling til i den alder. De udfordres konstant på, hvad der er rigtig og forkert og kan komme i tvivl om, hvilken vej de selv skal vælge. Unge i efterskolealderen har rent udviklingsmæssigt turbo på deres identitetsdannelse, og derfor skal de ikke overlades til sig selv.«

Regler udfordrer
I efterskolemiljøet ser Ann E. Knudsen muligheden for, at de unge udfordres, og hun finder det helt optimalt, at de unge også møder en række regler og rammer, de skal forholde sig til. På den måde får de svar på de spørgsmål, der trænger sig på igen og igen, nemlig ”hvem er jeg?”, ”hvordan ser de andre mig?” og ”hvordan skal jeg agere i verden?”.

»Eleverne har selv valgt efterskolen og dermed har de også sagt ja til et regelsæt og en måde at være sammen på. Derfor er det godt, at de skal forholde sig til nogle rammer, som det har en konsekvens at byde. Rent ud sagt er det fedt, at man kan smides hjem på en tænker fra en efterskole, for unge i den alder har typisk oplevet en barndom og skolegang i folkeskolen, hvor der ikke var konsekvenser. De unge har brug for at lære at tage ansvar og se at deres handlinger ikke er ligegyldige,« siger Ann E. Knudsen.

»Hvis en ung bryder reglerne om f.eks. alkohol har han eller hun ikke brug for at få at vide, at det også er synd for dig. De ved godt, det er forkert. Derfor mener jeg faktisk, at både den unge, der sendes hjem på en tænker, og kammeraterne, kan se, at det har konsekvenser at bryde den udstrakte tillid, som de er omgærdet af på en efterskole.«

Hjerneforskeren hæfter sig ved at unge, der har været på efterskole, har et mindre frafald på ungdomsuddannelserne. Netop fordi de unge har lært at tage ansvar.

»På den måde er efterskolerne med til at forberede de unge på ungdomsuddannelserne. Dem der kommer lige fra folkeskolen oplever i højere grad et kulturchok, når de pludselig oplever, at de er personligt ansvarlige for deres opførsel og arbejdsindsats på ungdomsuddannelserne. I gymnasiet er vi færdige med at opdrage de unge, der forventer vi, at de tager ansvar,« siger den tidligere gymnasielærer.

Det må godt være svært
Opholdet på en efterskole er også en lang træning i at omgås andre. Udfordringen begynder allerede første skoledag, hvor den unge får at vide, hvem han eller hun skal bo sammen med.

»Det kan godt være, vi som forældre tænker, at det aldrig går. Vi kender rodet fra vores børns værelser og tænker måske på, hvor svært de har ved at skelne mellem rent og beskidt tøj med det resultat, at det hele ryger i vaskekurven. På efterskolen må de finde ud af at få det til at fungere, og det kræver en eller anden form for orden. De kommer fra et hotel med fuld pension derhjemme til et sted, hvor de selv skal påtage sig en række pligter. Det er ren anskuelighedsundervisning i, hvordan man fungerer sammen i praksis.«

Ann E. Knudsen har som så mange andre forældre før hende oplevet frustrerede døtre ringe hjem og brokke sig over værelseskammeraterne; at hun ikke har noget privatliv, at de andre larmer, så det er svært at sove, at de roder og så videre.
»I den situation skal vi virkelig holde fast i os selv som forældre. Vi skal lytte til vores børn, anerkende at de føle sådan, men samtidig holde fast i, at sådan er virkeligheden. I den situation har børnene ikke brug for gode råd og mødre, der forsøger at ordne det besværlige. De skal selv igennem det. Det må godt være svært for den unge, men vi må som udgangspunkt have tillid til, at de kan finde ud af det sammen på skolen.«

Hjernen udvikles
For elever, der kommer fra en folkeskole, hvor de kreative og musiske fag er skåret ned til et minimum i de ældste årgange, er det ifølge Ann E. Knudsen en stor mulighed for udvikling at komme på efterskole. For uanset om det er idræt, musik, drama, billedkunst, keramik eller lignende aktiviteter, så fordrer det aktivitet i højre hjernehalvdel, som ellers i vid udstrækning sættes på standby i store dele af skolegangen.

»Det sætter gang i nye måder at lære på og det er stærkt motiverende for mange af de unge. Det er en stor fejl, der er sparet så voldsomt på de musiske fag i folkeskolen og så meget desto bedre er det, at efterskolerne lægger vægt på at tilbyde de unge nogle af disse fag,« siger Ann E. Knudsen, som opfordrer forældre og unge til at tale om, hvad den unge vil have ud af efterskoleåret.

Sæt mål for skoleåret
Skoleåret er et skifte fra de roller, som eleven har været i gennem de første 8-9 år af skoletiden. Dermed er efterskolen også en mulighed for at prøve noget nyt, fordi der opstår helt nye konstellationer.

»Vi bliver fastlåste i vores roller, når vi er sammen med de samme lærere og kammerater i mange år. På efterskolen er det muligt at lægge en strategi for at blive god til dansk eller at tage mere hensyn til sig selv, frem for altid at være den pige, der skal få det sociale til at fungere. Derfor skal efterskolerne også lade fortid være fortid og give de unge en reel mulighed for at starte på en frisk. Det er der rigtig mange efterskoler, der har forstået, men jeg har også oplevet efterskolelærere, der gerne vil tjekke af, hvad eleverne kom fra og hvad de fik i karakterer på deres gamle skole. Lige så snart den slags italesættes overfor kammeraterne, virker det meget sværere for den enkelte at få den nye start, han eller hun har håbet på. I stedet skal den unge have mulighed for at sætte fokus på en ny rolle og nye mål.«

Ifølge Ann E. Knudsen giver den gode efterskole mulighed for forandring og den gør de unge klar til ungdomsuddannelserne.
»Også i lyset af, hvordan unge udvikler sig hjernemæssigt, er der så meget ræson i at sende de unge på efterskole, så der er virkelig grund til at fastholde og forstærke skoleformen,« siger Ann E. Knudsen.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter