Skuespiller Carsten Bjørnlund fik smag for at møde fremmede kulturer, da han som 15-Årig rejste fra København til Jylland for at gå på efterskoleCarsten Bjørnlund er netop landet i København efter tre måneders filmoptagelser i Canada. Og selvom det er rart være hjemme hos familien igen, håber han, at fremtiden vil bringe flere internationale filmroller med sig. Langt fra kun for karrieren og pengenes skyld, men fordi det giver ham mulighed for at opleve verden.
»Mødet med fremmede kulturer og mennesker udvider min horisont og giver mig oplevelsen af at deltage i en verden, der er større end Danmark,« fortæller den 37-Årige skuespiller, der de seneste år har medvirket i tv-serier som Ørnen, Sommer og sidst Forbrydelsen 2, hvor han havde rollen major Christian Søgaard.

Møde med jyske bondedrenge
Lysten til at opleve fremmede kulturer er langt fra ny. Allerede som 15-Årig blev Carsten Bjørnlund bidt af det, da han forlod København for at gå på en jysk efterskole.
»Jeg følte virkelig, at jeg havnede i en fremmed kultur, da jeg som eneste københavner landede blandt nogle jyder langt ude på en mark ved Varde,« siger han.
PÅ Carsten Bjørnlunds efterskole kunne eleverne udover drama og musik også vælge sløjd. Skolen tiltrak derfor meget forskellige unge, fra wanna be hippies med skuespiller- og musikerdrømme som Carsten Bjørnlund til mere jordbundne drenge med interesse for træsløjd og knallerter.
»Der var et flow imellem linjerne på efterskolen, og sløjdlinjen gjorde, at jeg kom i kontakt med nogle helt andre typer mennesker, end jeg før havde mødt, nogle rigtig jyske bondedrenge. Jeg fik sat ansigt på nogle af mine fordomme og dermed nedbrudt dem. I mødet med en fremmed kultur tager man ofte afstand i starten men bliver senere i stand til at omfavne den,« siger Carsten Bjørnlund.
Og apropos fordomme mødte Carsten Bjørnlund selv nogle af dem, da han luftede sine efterskoleplaner hjemme i København.
»Når jeg fortalte folk at jeg skulle på efterskole, måtte jeg sige i parentes, at det altså ikke var noget med at være "efter" noget,« mindes han.

Det bedste skoleår
Carsten Bjørnlund henter ubesværet minderne fra efterskolen frem til trods for, at han for nylig mødtes med mange af sine efterskolekammeraterne til 20 års jubilæum.
»Jeg kan huske, at nogle af lærerne, der boede tæt på skolen, kunne finde på at invitere os med hjem. SÅ sad vi og drak kaffe, røg smøger - det var dengang hvor man måtte ryge på efterskole - og hørte beatplader. Vi fik et meget tættere forhold til lærerne på efterskolen end i folkeskolen, og de var meget engagerede. Det er så afgjort det bedste skoler jeg har haft,« fastslår han.

Skuespillerdrøm fik næring
Egentlig var det ikke planen, at Carsten Bjørnlund skulle på efterskole. Efter 9. klasse begyndte han på gymnasiet, men fandt i løbet af et par måneder ud af, at det ikke var noget for ham. Carsten Bjørnlund var allerede som 15-Årig sikker på, at han skulle være skuespiller. Derfor virkede en efterskole med dramalinje som en langt bedre mellemstation end gymnasiet.
»Jeg havde spillet store roller i skolekomedier og lidt andet. Men på efterskolen fik jeg for første gang mulighed for at beskæftige mig med det i lang tid, og det forstærkede min drøm om at blive skuespiller,« fortæller Carsten Bjørnlund, der især husker en teateropsætning om to drenges forelskelse i den samme pige, hvor han havde rollen som den ene af drengene.

Efterskolen var et minisamfund
Men hvor hans karriere som skuespiller mest af alt fik et puf i den rigtige retning på efterskolen, kom året til at efterlade andre nye spor i hans liv.
»Efterskolen forsøgte at lave et lille minisamfund, hvor vi selv tog ansvar for at købe ind og lave mad i husene. Det var nyt og vanskeligt for mig at i indgå i, fordi jeg ikke havde haft systemer derhjemme, men det var også rart og er noget af det, der har efterladt et aftryk i mig,« fortæller Carsten Bjørnlund, der også udviklede en politisk bevidsthed i løbet af Året.
En bevidsthed, der blandt andet kom til udtryk, da han for at beskytte regnskoven pure nægtede at spilde papir på en dansk stil.

Det sværeste var at stoppe
Fællesskabet med de jyske efterskolekammerater, nu ikke længere fremmede og fordomsbehæftede, var dog i sidste ende det, der efterlod det dybeste spor.
»Det var en mulighed for at afprøve sig selv massivt i sociale sammenhænge. Vi lærte hinanden at kende rigtig hurtigt, fordi vi spiste sammen, gik i bad sammen og sov sammen. Vi så hinandens vaner. Det var lidt ligesom, når man får en ny kæreste,« beskriver han.
Carsten Bjørnlund er da heller ikke et Øjeblik i tvivl om, hvad det værste ved Året på efterskole var:
»Det sværeste var at stoppe igen, fordi det havde været så intenst. Det var et enormt vakuum.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter