Dato: 02. december, 2009
Forfatter: Annette Vilhelmsen
, pædagogisk konsulent og politiker
Vær lidt varsom denne ene morgen
Træd forsigtigt i den nye sne
Husk, at her har endnu ingen gået
Her bli’r alle dine spor at se
(nr. 258 vers 1 i Højskolesangbogen,
af Grethe Risbjerg Thomsen)
Mit indlæg skal handle om at være varsom. Det skal handle om at træde det første spor i sneen. Disse spor som alle efterskolelærere ønsker at sætte, og som man over tid kommer til at sætte mere eller mindre bevidst. De fleste sætter gode spor, men enkelte gange kan det ske, at man skulle ha’ været en anelse mere varsom – et ungt menneskes livsvej kan være lige så skrøbelig som den første sne!
I mit arbejde gennem årene med og for sårbare unge, har jeg mødt utrolig mange engagerede forstandere, lærere, sekretærer, pedeller, køkkenledere og andre med tilknytning til efterskolerne. De kan fortælle i timevis om møder med elever, der på den ene eller anden måde har gjort indtryk. Møder som ofte får lige så stor betydning for den voksne som for eleven. Det interessante er, at man faktisk aldrig helt kan vide, hvornår et betydningsfuldt møde finder sted. Det kan være svært at forberede, det kan uventet gå op for en, at det vist er nu det sker, og af og til er det først senere, man tænker på netop det møde som betydningsfuldt.
En sjælden gang bliver der sat et skævt spor. Som i sneen kan det ikke blive u-sat. Det vil være at se og blive husket. Nå, ja, det smelter væk, ny sne falder over gamle spor – men det var der.
Sådan gik det for en ung pige, der for en 6 – 7 år siden var efterskoleelev. Hun havde stor lyst til efterskolen, ville gerne opleve fællesskabet og kammeraterne. Lærerne var sådan nogen, man kunne tale med – om alt! På et tidspunkt fortæller hun en lærer om tunge tanker, svære valg og tvivl. Pigen gør sit ophold færdigt og drager videre ud i verden. Indtil den dag hun pludselig møder sin egen historie igen. En lærer har i festligt lag fortalt, at hun engang var elev på vedkommendes skole, det var vist noget med, hun havde det svært o.s.v. Uheldigvis fortælles dette ind i pigens ”nye” liv. Hun, er i nye sammenhænge, arbejder, har kæreste m.m. At fortælle elevers historie videre i festligt lag – er overgreb. Det må ikke forekomme. For alle elever vil det opleves som svigt, for sårbare elever kan det være et uopretteligt svigt.
Derfor indledningen med at træde varsomt. Jeg vil opfordre til, at man på skolerne formulerer en etik i forhold til at tage vare på elevsamtaler. Det lige fra den almindelige smalltalk om dagens oplevelser på værelse 7 eller 14 til hvordan der på lærermøder tages hånd om det meget vigtige punkt: Elever.
Alle skoler har en interesse i at tage vare på eleverne. Eleverne har krav på beskyttelse fra skolens side. Der er en hårfin balance mellem at tage hånd om eleverne og at miste grebet om dem. Min opfordring går til skolernes ledelse om at sætte punktet på dagsordenen.
I 4. vers lyder de første 2 linier:
Husk, du går her som den allerførste,
her bli’r alle dine spor at se.