Dato: 27. august, 2010
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Den helt alvorlige nedbrydning af det frie forældrevalg kommer i kølvandet af den besparelse, der lægges op til på støtten til forældrebetaling, hedder det i dette redaktionelle synspunkt
For de regeringsbærende partier i dansk politik har mantraet gennem de sidste ti år været frit valg. Det klinger godt for et frihedselskende folk, for hvem det modsatte af frit valg leder tankerne hen på en stor, styg stat, der styrer, bestemmer, kontrollerer og forvalter hen over hovederne på borgerne.
I længden holder slogans bare ikke, hvis de ikke opleves reelle i virkelighedens verden. I øjeblikket forsøger et stort antal kommuner at tilpasse skolestrukturen i et hidtil ukendt omfang. Dansk Friskoleforening har aldrig tidligere fået så mange henvendelser fra forældre om at oprette friskoler. Netop muligheden for at oprette en friskole er en historisk mulighed for, at forældre kan tage frie valg.
Friskolelovgivningen er unik, men der er tendenser til, at den er en torn i øjet på politikerne. Fordi det bliver vanskeligere at træffe politiske beslutninger, som fører til besparelser og en mere ‚Äùeffektiv‚Äù skolestruktur. Friskolelov og retten til at oprette skoler gør det altså sværere at styre hen over hovedet på borgerne. Det mishag politikerne oplever ved, at forældrene tager deres rettigheder om frie valg i anvendelse, har man så de senere år forsøgt at dulme. Ganske enkelt ved at gøre det endnu sværere for forældrene at træffe et frit valg. Først strammede man fristerne for at oprette friskoler, således at forældrene faktisk skal være ude i ganske god tid, for at kunne oprette en friskole, hvis deres lokalpolitikere skulle finde på at lukke den lokale skole. Mange oplever dermed en ganske stor begrænsning i det opreklamerede frie valg.
Dernæst er der nu forslag om at stramme på tilskuddene, så det bliver økonomisk vanskeligere at drive en friskole.
Det har fået formanden for Dansk Friskoleforening til at spørge om "friheden til at vælge dybest set er en torn i øjet på det danske demokrati".
Spørgsmålet er også relevant i forhold til efterskolerne. Her er forældrenes frie valg også sat under stærkt pres.
For når regeringsblokken i øjeblikket spiller med den retoriske charme under benævnelser som "genopretningspakke", så vil den reelle oplevelse på efterskoler og for forældre være en "nedbrydningspakke", der får det frie valg til at forvitre.
Sandheden er, at efterskolerne beskæres i deres driftstilskud. Nuvel, alle skal spare i en økonomisk krise. Men det betyder, at skolerne må spare og måske for manges vedkommende hæve forældrebetalingen - igen, igen, igen.
Men den helt alvorlige nedbrydning af det frie forældrevalg kommer i kølvandet af den besparelse på 300 mio. kroner, der lægges op til på støtten til forældrebetaling. Den kommer vel at mærke efter år med faldende skoletilskud og stigende egenbetaling.
Mange lavindkomstfamilier har allerede valgt et efterskoleophold fra. Når forældrene fremover skal betale endnu mere, vil det samme kunne ske for familier med høje indtægter. De betaler allerede i dag 50.000-70.000 kr. for et års ophold. Nogle vil med yderligere prisstigninger falde fra.
Hvis regeringen og støttepartierne bruger efterskolerne som en lakmusprøve på, hvor meget brugerbetalingen kan strammes, så har de ikke alene gang i et ideologisk felttog, men også i en særdeles farlig øvelse, hvor der spilles hasard med efterskolernes dokumenterede succes.
Uden et reelt økonomisk frit valg, svinder den brede sammensætning af elevgruppen ind.
Netop sammensætningen af elever fra alle samfundslag er en væsentlig årsag til, efterskolernes gode resultater med at bryde negativ social arv, at bidrage til integrationsarbejdet, at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne, at hæve uddannelsesfrekvensen blandt unge i "udkants-danmark" og så videre.
Det kan godt være Danmark er i krise. Men hvor fattigt har vi råd til at agere?