Den tyske pædagogiske super-teoretiker, Thomas Ziehe, havde under foredraget ”After Detraditionalization” et fast greb om 165 tilhørere på årsmødet Forventningsfulde efterskolefolk fyldte et stort auditorium, da deres teoretiske helt fra seminariets pædagogiktimer, Thomas Ziehe, trådte ud af mappen med lange kopierede artikler og overraskede ved at krydre de komplicerede teorier med cases og humor.
Thomas Ziehe tog i foredraget afsæt i de betydelige ændringer, der er sket i vores hverdagsliv i de seneste 30 år,
»Hvis jeg sammenligner min ungdom med ungdommen i dag, kan jeg beskrive den afstrukturering, der er blevet den normale situation i vores samfund i dag,« siger Thomas Ziehe.
Tidligere var hverdagskulturen i høj grad reguleret af bestemte normer, som alle skulle indrette sig efter. Der var regler for alt fra påklædning til valg af venner. Normerne udgjorde et finmasket net af regler, der skulle følges i alle situationer, og samfundet reagerede skarpt, hvis reglerne blev brudt.
Det normregulerede hverdagsliv er fortid. Ifølge Thomas Ziehe går vi i dag i retning af, at egne præferencer er vigtigere. Hvad man kan lide, hvad man ikke kan lide, hvad man accepterer eller ikke accepterer. Disse præferencer får større og større betydning. Unge har i dag mange flere muligheder for at vælge end tidligere generationer, men  mulighederne bliver ofte brugt defensivt, så unge mennesker i dag er mere vidste om, hvad de ikke kan lide, end hvad de kan lide.

Fra traditioner til selvvalg
I skiftet fra et hverdagsliv reguleret af normer til et hverdagsliv reguleret af præferencer er et vigtigt kendetegn, at mange af de selvfølgeligheder og traditioner, der er blevet opbygget gennem de seneste 200 år, er fjernet. Thomas Ziehe bruger udtrykket ”aftraditionalisering”. Den enkelte må selv vælge sin måde at leve på. Situationen for unge er derfor, at deres liv er meget mere frit men også mere komplekst end tidligere, fordi de i puberteten skal tage stilling til en lang række handlinger og mål, samtidig med at de ændrer sig og begynder at se sig selv  med andre øjne.

Unge skaber en egenverden
I puberteten begynder unge at skabe en egenverden, der ikke er et bestemt sted men en mental verden. Egenverden betyder, at de unge definerer sig ud fra, hvad de betragter som værende vigtig, attraktiv, rart, interessant, altså egne præferencer. I den proces orienterer de unge sig i høj grad mod populærkulturen,
Egenverden en barriere for ny viden
Til gengæld er den almene viden om finkulturelle områder gået tilbage, fordi de unge i langt højere grad selv beslutter, hvilke emner, der er interessante for dem. Den tyske forskers tese er, at mange skoleelever finder det, der foregår i skolen absurd og meningsløst, fordi det, de oplever, ikke er passer ind i deres egen verden. På den baggrund mener Thomas Ziehe, at det er vigtigt at unge mennesker lærer, hvordan de fortager valg, så de ikke bliver for defensive og styret af deres egenverden.

Unge søger stabilitet
Endnu en af Thomas Ziehes teser er, at vi befinder os i en fase af post-aftraditionalisering, hvor unge mennesker ikke, som tidligere generationer, kæmper for aftraditionalisering, fordi det ikke er nødvendigt. Forældrene er allerede aftraditionaliserede. I dag er problemet for unge derfor ikke for mange regler og undertrykkelse, men at finde sig til rette med konstante valgmuligheder, og uafbrudt at skulle forholde sig til, hvad der foregår og skal ske. I sådan en situation bliver værdier som stabilitet, kontinuitet og pålidelighed vigtige for unge, og de tiltrækkes af sikkerhed, fællesskab og sociale net af venskaber og partnere.

Unge skal lære selvforglemmelse
Unges længsel efter stabilitet kan direkte aflæses i skolen, hvor unge begynder at hade ustrukturerede situationer.
» Hvis man fra sin barndom har været vant til selv at skulle beslutte alt, så er medbestemmelse ikke længere en gave, men en byrde,« siger Thomas Ziehe. der mener, at ydre strukturer er en hjælp for et individ til at producere indre strukturer.
Strukturerne får unge til at føle sig trygge. Og netop tryghed en vigtig forudsætning for, at skolen kan lykkes med den vigtige opgave at opmuntre unge til selvforglemmelse.
Thomas Ziehe siger:
»Man skal lære at sætte sine egne ønsker til side, så man opnår en bedre selvregulering. Hvis man ikke er i stand til at selvregulere, er man for afhængig af alle de følelser, man har indeni. Selvregulering betyder ikke, at man skal undertrykke ens selv, men at have evnen til nu og da at sætte følelser til side og lære, hvad det vil sige virkelig at ville noget.«
 
Artiklen er skrevet på baggrund af Thomas Ziehes foredrag på årsmødet samt artiklen ”Post-aftraditionalisering”, hvor Rikke Slot Johnsen har oversat og redigeret et foredrag, Thomas Ziehe holdt på Testrup Højskole i 2006.

Thomas Ziehe møder elever

Den kendte tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, fik et indgående kendskab til efterskoleformen, da han besøgte Femmøller og Frijsenborg Efterskole i dagene inden sit besøg på årsmødet. På Frijsenborg Efterskole fik Thomas Ziehe en god snak med en gruppe af skolens elever

Elevrundvisning, morgensamling, husmøde, frokost i spisesalen, værelsestjek, og en engelsktime var nogle af de oplevelser Thomas Ziehe fik med, da han tilbragte en hel dag på Frijsenborg Efterskole i Hammel. Lone Greve, lærer på Frijsenborg Efterskole og formand for pædagogisk enhed, havde inviteret den tyske professor til et besøg på skolen i forbindelse med hans foredrag på årsmødet. Og Thomas Ziehe takkede ja til den danske skoleform, han nok havde hørt om, men aldrig haft lejlighed til se nærmere på.

Talte med elever
Mest af alt var Thomas Ziehe interesseret i at møde og snakke med efterskoleeleverne. På Frijsenborg Efterskole fik han lejlighed til at snakke med 17 elever uden tilstedeværelse af lærere og ledelse, en oplevelse der gjorde et stort indtryk ham.
»Jeg blev meget positivt overrasket over elevernes evne til at deltage og koncentrere sig under vores halvanden time lange samtale på engelsk. Jeg forventede, at de unge ville være lidt generte, men de var meget afslappede og åbne over for mig, « fortæller han.

En privat zone blandt kammerater
Thomas Ziehe talte blandt andet med eleverne om, hvordan de klarede at være omgivet af kammerater hele tiden på efterskolen, og hvad de gjorde, når de havde behov for at være dem selv.
»De unge fortalte mig, at de eksempelvis ved hjælp af deres hovedpude kunne skabe deres egne private zone. Det bekræftede mig i, at unge ofte er bedre til skabe deres eget rum blandt andre mennesker, end vi voksne,« siger han.

Omsorgsfulde elever
De unge efterskoleelever gjorde i det hele taget et meget positivt indtryk på Thomas Ziehe.
»Eleverne var meget intensive, åbne og omsorgsfulde overfor hinanden. Og min fornemmelse var, at der var meget vide rammer i gruppen. Som elevgruppe fremstod de næsten som en stamme med egne regler og ritualer. Mit indtryk var, at de får mere frihed til at gøre det end i folkeskolen, hvor lærerne blander sig mere,« siger han.

Ritualer skaber struktur
Både på Femmøller og Frijsenborg Efterskole så den tyske professor mange af de strukturer i form af ritualer og traditioner, som han mener unge mangler i hverdagslivet, men savner.
»Til samlingen før weekenden oplevede jeg et ritual, hvor læreren råbte et enkelt ord, og hele elevflokken svarede to-tre ord i kor. Sådanne ritualer giver de unge en følelse af tryghed. En tryghed, der er en forudsætning for, at de unge kan lære en gang i mellem at sætte egne følelser og ønsker til side og forholde sig til de alternativer til deres egen verden, som skolen præsenterer for eleverne.«

Dansk mentalitet
Thomas Ziehe roser den danske mentalitet, som han kunne ønske lidt af i det tyske skolesystem.
»De danske institutioner er varmhjertede uden at gå for tæt på, der er en rar atmos-fære og lærerne er gode til at skabe afslappede situationer og fællesskab,« vurderer Thomas Ziehe, der tidligere har besøgt Testrup Højskole og skoler på Bornholm.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter