Dato: 30. august, 2010
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Før stoppede 20-30 procent af eleverne på en årgang på Tølløse Slots Efterskole. Ny pædagogik og særligt fokus på fastholdelse har bragt frafaldet ned på nogle få procent i sidste skoleår
Ud! Sådan var budskabet rask væk for blot et par år siden til elever, der drak en øl, røg en cigaret eller i øvrigt forbrød sig reglerne på Tølløse Slots Efterskole. Samtidig afbrød mange elever opholdet på eget initiativ. Men med et forstanderskifte kom også en ny pædagogisk holdning til skolen, som medarbejderne efter en række dialogmøder har omsat til ny praksis.
”Vi har gode rammer og dygtige medarbejdere, men alligevel så det ud til, at vi gjorde et eller andet galt. For et frafald på 20-30 procent er alt for højt, hvad enten eleverne selv rejser hjem, eller vi som medarbejder skubber dem ud,” siger Anne Fabiansen, der nu har været forstander på efterskolen med 165 elever i det mondæne byggeri igennem et par år.
De pædagogiske ændringer kan sammenskrives til fokus på nærhed og mange små, men velovervejede initiativer, som hver især har til hensigt, at den enkelte elev skal føle sig set i det store fællesskab.
For eksempel bliver alle elever krydset af, når de er til morgensamling, undervisning og møder.
”Vi ser det ikke som kontrol, men som en mulighed for, at vi som medarbejdere hele tiden har fokus på om alle er med og trives. Udebliver elever fra undervisning eller fællesmøder, skriver vi det på skolens intranet, så kontaktlæreren kan følge op på den enkelte elev. Vores signal er på den måde til eleven, at vi ser ham eller hende. Det modsatte signal ville nemt være, at vi er lidt ligeglade,” siger Anne Fabiansen.
Til morgenmaden møder eleverne f.eks. op samlet i deres familiegrupper. Det betyder, at eleverne også selv tager ansvar for, at alle er med, og de lærer på den måde at tage ansvar for hinanden.
Fælles oplevelser
For at dæmme op for det store frafald indførte skolen for godt et års tid siden en række aktiviteter, som skulle bringe eleverne sammen i fællesskabet. Det er bl.a. bevægelsesfaget ”KropTing”, en ugentlig eftermiddag med lanciers og et fællesmøde hver uge, hvor eleverne har mulighed for at drøfte rammerne for samværet og andre emner, der presser sig på.
Som en del af fastholdelsesprojektet har skolen også ansat en lærer, der samtidig er uddannet coach, og skolen har tilknyttet en psykolog.
”Før oplevede vi elever, der bare pludselig holdt op, fordi efterskoleopholdet ikke var noget for dem. Nu får vi i højere grad spottet problemerne og får talt med de unge, inden de har taget beslutningen og er halvvejs ude af døren,” siger Anne Fabiansen. Skolen gør samtidig meget ud af i optagelsessamtalerne at introducere de unge for, at efterskolelivet også kan være svært, ligesom der er indført en kontaktdag i maj måned før skoleåret begynder, hvor både elever og forældre får mulighed for at afstemme forventninger og forberede sig på, hvad der venter. ”Vi gør en del ud af at tale med forældrene om de gensidige forventninger og om, hvor forældrene kan bakke deres børn op ved at stå fast, når det bliver lidt svært i løbet af skoleåret.”
Ny kultur på skolen
Det har ikke været uden interne diskussioner på skolen at foretage rækken af ændringer. For i bund og grund handler det også om, hvordan skolen møder eleverne. Anne Fabiansen kom til efterskolen som forstander for et par år siden med en lidt anderledes holdning til skole-elevforholdet, end det, der var kulturen på skolen. ”At få en ny forstander var nærmest som at få et nyt arbejde,” siger tillidsrepræsentant Flemming Vielsted, der oplevede, at den nye forstander insisterede på, at værdigrundlaget skulle rumme klare pejlemærker for arbejdet i hverdagen og ikke blot bruges ved festlige lejligheder.
”Før var det lidt med automatpiloten tændt, vi smed elever ud, men nu er det et krav, at vi reflekterer og begrunder ud fra nogle pædagogiske holdninger,” siger han.
Tidligere kunne lærere sende elever hjem en enkelt dag, hvis de havde været på natterend, og det var der gået lidt for meget automatik i.
”Min holdning, at vi ikke skal være sponsor for DSB, men i stedet selv træde i karakter og tage samtalen med de unge. Da skolen blev røgfri, var det også med den holdning, at konsekvensen af overtrædelse af forbuddet skulle være hjemsendelse. Det har vi nu ændret til, at vi tager en bekymringssamtale mellem elev, forældre og en lærer. Vores udgangspunkt er, hvad vi sammen skal gøre for at få eleven til at holde op med at ryge,” siger Anne Fabiansen. De nye toner har forplantet sig til medarbejderne. Lærer Mads Gaarde Lambach, der også er mødeleder i medarbejderrådet, siger: ”I dag bliver der stillet spørgsmålstegn ved vores handlinger. Det vil sige, at vi ikke bare kan handle uden at forklare, mens vi før i tiden havde nogle regler, som vi holdt os til.”
Men det er klart, det tager tid at vænne sig til en ny praksis. ”Sidste skoleåret havde vi nogle elever som drak øl. De fik lov til at blive på skolen, men jeg skal blankt erkende, at jeg var nervøs for, om det ville være et dårligt eksempel over for de øvrige elever. Alle kendte jo reglerne og de mulige konsekvenser på forhånd. Men set i bakspejlet er det gået godt, og det virker som om eleverne ikke bryder vores tillid igen,” siger Mads Gaarde Lambach.
”Nogle gange kan man som lærer godt tænke, at der må være lidt retfærdighed, og at handlinger skal have en konsekvens. Jeg må bare erkende, at det ikke hjælper den enkelte elev, hvis vi sender ham eller hende hjem og afbryder efterskoleopholdet,” siger Mads Gaarde Lambach, der tidligere selv har været med til at afbryde opholdet for en række elever.
Lærer Flemming Vielsted frygter ikke, at skolens nye linje sender et signal om slaphed rundt blandt eleverne.
”Tværtimod ser eleverne, at vi tager problemerne alvorligt, at vi arbejder med de elever, som har brudt reglerne og tilliden. Det er også et stærkt signal at sende rundt på skolen og til omverdenen.”
Opsang til skoleformen
Udgangspunktet er, at efterskolerne har en forpligtelse til at tage sig af eleverne i stedet for at sende dem bort. ”En bortvisning fra en efterskole er en dom på livstid. Det er hjemsendelsen, eleven husker. Vi har en pædagogisk opgave i at arbejde med eleverne. Det er mit udgangspunkt, og jeg synes bortvisning af elever er et kort, der gennem årene er blevet spillet alt for ofte rundt om i efterskoleverdenen. Vi har en forpligtelse til at tage et socialt ansvar, der indebærer, at vi skal være med til at udvikle de unge. Det kan vi ikke, hvis vi sender dem bort.”
Med den nye pædagogiske praksis kom Tølløse Slot igennem sidste skoleår uden bortvisninger af elever og de elever, der faldt fra i begyndelsen af skoleåret, stoppede, fordi de ikke havde gjort sig klart, hvad det vil sige at gå på efterskole. Men frafaldsprocenten på 20-30 procent er nedbragt til nogle få procent.
”Vi kan som skoleform gøre en forskel for mange elever. Derfor skal vi arbejde med de elever, der er på skolen i stedet for at sende dem hjem. Min drøm er, at alle efterskoler reserverer nogle pladser til de lidt sårbare elever, som tilmelder sig i sidste øjeblik. Mange efterskoler har en stærk elevgruppe, og derfor bør vi forpligte os selv og hinanden på at løfte et socialt ansvar,” lyder opfordringen fra Anne Fabiansen, der før forstandertiden på Tølløse Slot bestred en lignende stilling på Smededal Efterskole.