Gennem et ophold på efterskole trænes eleverne i at tage ansvar og de vænnes dermed til at hver enkelt har betydning for at få ting til at lykkes, skriver formanden for Efterskoleforeningen i denne kronik 263 efterskoler åbner dørene for 27.600 unge mennesker i alderen 14-18 år og deres forældre til et nyt efterskoleår i de første uger i august. De unge og forældrene har i den grad noget at se frem til. Undervisning og et samvær, der skal give erfaringer med fællesskaber og som har sin fornemste opgave i at give hver enkelt selvværd:
Et selvværd – der bygges op af en viden om hvad man kan, hvem man er og hvad man gerne vil.
Et selvværd, der er forudsætningen for at krydse grænser – bryde mønstre og at danne nye.
Et selvværd som forudsætning for at kunne samarbejde med andre, at kunne netværke.
Et selvværd er forudsætningen for at kunne tænke nyt og kreativt, det er forudsætningen for at kunne og turde glemme sig selv for en stund.
Et selvværd, der er en forudsætning for at få styr på den personlige karriere- og uddannelsesplanlægning.
For den unge danner selvværdet grobund for at udvikle egne værdier til livet og dermed personlige færdigheder til at indgå i fællesskaber og få indflydelse på egne og de fælles samfundsvilkår. På mange måder er det ikke for meget sagt, at den personlige dannelse således giver den unge et kørekort til livet.

En efterskole er et inkluderende fællesskab, hvor der er plads til drenge fra stenbroen og piger fra landet, bogligt stærke og dem der er sårbare eller har indlæringsproblemer. Det pædagogiske projekt er at møde eleverne der, hvor de står, og bruge dette som afsæt for deres videre læring. Men sigtet er tillige at give de unge forudsætninger for at være aktive deltagere i samfundslivet.
Den aktive deltagelse blev bl.a. anskueliggjort ved efterskolernes fælles deltagelse i DGI’s landsstævne først på sommeren. Her tog elever og medarbejdere et fælles ansvar for at få en stor mosaik af delelementer og forskelligheder til at fremstå som et hele. Det bliver meget tydeligt ved et medieeksponeret landsstævne, når 4000 elever fra 51 forskellige skoler samles på et hold.
Men i princippet er det, hvad der sker hver eneste dag året igennem på en efterskole. Nemlig at eleverne trænes i og dermed vænnes til at hver enkelt har betydning for at få ting til at lykkes. Ved at vise de unge at der er brug for dem, får de et personligt forhold til at involvere sig.

Lovgivningen siger, at de frie skoler skal arbejde med livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse gennem undervisning og samvær og stå mål med folkeskolen. Der er ingen præcis facitliste på, hvordan det gøres i praksis. Men uanset om eleverne vil være professionelle idrætsudøvere, designere, elektrikere eller noget helt fjerde, så betyder det, at vi både skal give eleverne muligheder for at udvikle sig fagligt, som enhver anden skole, men at vi samtidig har en særlig forpligtigelse til at arbejde for at bevidstgøre de unge om aktiv deltagelse. På mange efterskoler sker det under overskriften medborgerskab.
Målet er at vise veje væk fra en passiv tilværelse som forbrugere, der venter på det næste servicetilbud, til i stedet selv at tage stilling og til at involvere sig i foreningsliv, politik eller noget helt tredje. Skoleformen ønsker også i dette skoleår at sætte fokus på fælles samfundsanliggender. Derfor inviterer et stort antal fri- og efterskoler i efteråret til en folkelig dialog om klimaspørgsmål. Vi lytter gerne til eksperternes udlægning, men stiller samtidig på mere end et hundrede skoler en ølkasse frem og etablerer en slags speakers corner, så debatten mellem menig mand kan udfolde sig.
I dagligdagen ansporer efterskolerne ligeledes i projekter omkring f.eks. sundhed og ved den store Danmarks Indsamling til fordel for fattige i Afrika til, at den enkeltes bidrag er af afgørende betydning. Vort dannelses- og opdragelsesprojekt tager udgangspunkt i tesen om, at vi som tilskuere intet ændrer, men at hver enkelt faktisk med sin indsats kan gøre en forskel. Danmark bæres af mennesker, der bidrager i både de store og de små fællesskaber. De unge fra efterskolerne går måske ikke direkte fra skolen og ind i et politisk parti. Men hvis vi formår at så et frø, der begynder at vokse ved at de unge er synlige og skabende i både de sociale og faglige fællesskaber på deres ungdomsuddannelser, i foreningerne, i arbejdslivet og hvor de færdes, er vi nået et godt skridt med vore bestræbelser. De unge træner dermed deres færdigheder i at netværke og skabe sammen med andre, hvilket de også får god brug for i deres videre karriere i erhvervslivet.

Der tales ved festlige lejligheder meget om nødvendigheden af at skabe sammenhængskraft i en tid med øget globalisering, opbrud i traditioner og kulturelle normer. Med en tendens til opsplitning og polarisering mange steder i samfundet, kan efterskolerne give praktiske erfaringer til eleverne med, hvordan ting kan løses og ideer kan vokse, selvom mennesker er forskellige. Sammenhængskraft skabes nemlig ikke alene ved at italesætte ønsket om samhørighed, det skabes kun gennem praktiske erfaringer, som dem det er muligt at tilegne sig i bl.a. en kostskoleform. At efterskolen giver eleverne et skub, blev ligeledes understreget i en undersøgelse, Capacent Epinion udarbejdede i efteråret 2008. Her blev det påvist, at efterskoleopholdet øger sandsynligheden for, at afgangselever fra 10. klasse påbegynder og fuldfører en ungdomsuddannelse uden afbrydelse, samt at de endvidere på langt sigt har større sandsynlighed for at påbegynde en videregående uddannelse end en 10. klasses afgangselev fra folkeskolen.
Nok så interessant i relation til ønsket om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er det, at undersøgelsen også dokumenterer, at efterskoleopholdet gør en positiv forskel for unge med en negativ social arv. Efterskolerne kan altså om nogen hjælpe målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse på vej.

Det helt særlige miljø, hvor de unge er sammen med engagerede medarbejdere 24 timer i døgnet, sætter turbo på både en faglig og en personlig udvikling, som giver de unge mulighed for at sætte et nyt perspektiv for deres fremtid. På efterskolen får de unge mulighed for at se sig selv i helt nye rammer og mange oplever således, at de har hidtil uudnyttede potentialer, hvilket blandt andet smitter af på deres uddannelses- og karrierevalg. Efterskolerne er parate til fortsat at give en stor gruppe af de 14-18-årige personlig udvikling og uddannelse i netop de år, hvor de står over for en afgørende identitetsdannelse.
Efterskolerne er i juridisk forstand åbne for alle. Men i praksis kan de økonomiske omstændigheder betyde, at der for en række familier og enlige forsørgere ikke er et frit valg. Ganske enkelt fordi forældrestøtten ikke er blevet reguleret i takt med prisudviklingen.
Efterskolerne er klar til forsat at sætte særligt fokus på de sårbare unge, og der er derfor behov for kvalitetsudviklingsprojekter til yderligere styrkelse af mønsterbrydning. Vi har i skoleformen som nævnt allerede gode erfaringer med at bryde den negative sociale arv for eleverne i 10. klasse og dette arbejde vil vi gerne udvikle og udbrede til en større del af efterskolernes elever.
En forudsætning er, at vi også i fremtiden kan rekruttere bredt blandt unge fra alle typer af familier og fra alle indkomstgrundlag. Efterskolen er sammen med forældre og elever klar til hver eneste dag året igennem at tage et samfundsansvar for de unge. undefined

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter