Middelfart vil have efterskolerne i kommunen med på en model, hvor skolerne betaler energiforbedringer med de besparelser, der kommer ud af investeringerne. Alle syv skoler er positive
Der kan være mange penge at spare, når man skruer ned på forbruget af vand, varme og el. Men ofte kræver det en større investering i isolering, nye vinduer og optimering af tekniske anlæg. Det ved enhver husejer. Også Middelfart Kommune.
Siden 2007 har den vestfynske kommune arbejdet med et princip, hvor man betaler forbedringerne med de besparelser i energiforbruget, investeringerne fører til. Nu vil plan- og byggechefen udbrede Esco-modellen (Energy
Safety Company) til de syv efterskoler, der ligger i kommunen.
»Efterskolerne er oplagte. De har en pæn bygningsmasse og må være interesserede i at bringe klima og energi ind i undervisningen. Vores interesse er at beholde arbejdspladserne i kommunen, og derfor vil vi gerne hjælpe skolerne med at spare på energien. Der er jo hård konkurrence på efterskoleområdet,« siger plan- og byggechef Jørgen Knudsen fra Middelfart Kommune.
Regeringen har et mål om, at CO2-udslippet skal være reduceret med 20 procent i 2020.  Hvis det skal nås, kan man ikke nøjes med at tænke på energioptimering i nye byggerier. Man må i lige så høj grad gøre det i de mange eksisterende bygninger, som rummer et stort potentiale for at spare på el og varme. Middelfart Kommune har derfor foretaget en grundig analyse af varmekilder, belysning og isolering i sine egne 95 bygninger, og til nytår er den færdig med at etablere de nødvendige spareforanstaltninger.
»Vi kommer til at spare knap 21 procent af vores hidtidige energiforbrug. Det svarer til fire millioner kroner om året. En ting er at spare på energien. Stabile temperaturer og gode ventilationsanlæg gør arbejdsmiljøet bedre,« siger Jørgen Knudsen.
I alt har kommunen investeret 44 millioner kroner i energirenoveringer. Det er sket i et samarbejde med private leverandører, der binder sig til at indfri besparelserne. Derfor er det risikofrit for kommunen at foretage denne type investeringer.
»Vores samarbejdspartnere sætter selv tal på besparelsen, når de byder på opgaven. Holder det ikke, skal de enten betale forskellen eller etablere yderligere anlæg,« siger Jørgen Knudsen.
Hvis man ikke selv har råd til at lægge ud for de nødvendige investeringer, indgår det i modellen, at leverandørerne skaffer de nødvendige lån. Det gør modellen ekstra interessant for efterskolerne, mener Jørgen Knudsen.
»Nogle efterskoler kan låne i deres egen pengekasse, mens andre lige er etableret og står uden opsparing.« 

En vej til at låne penge
De syv efterskoler i Middelfart Kommune fik modellen præsenteret kort før sommerferien. Foreløbig har alle sagt ja til et gratis energitjek af en af de tre private leverandører, kommunen samarbejder med.
»Det er et godt initiativ. Middelfart Kommune vil gerne fremstå miljørigtigt og vil helt klart have os til at tænke grønt. Med syv efterskoler fylder vi meget i kommunen,« siger forstander René Holm Hansen fra Viby Efterskole i Nørre Aaby.
Han blev færdig med at skifte vinduer i hovedbygning og værelsesfløj sidste år og har også forsynet køkkenet med udsugning, som genbruger varmen. Men han har 12 piger boende i en pavillon, som blev stillet op for 15 år siden.
»Vi vil høre, hvilke besparelser vi kan opnå ved at bygge nyt. Finanskrisen gør, at vi ikke bare kan låne penge til et byggeprojekt, men måske kan det lade sig gøre, hvis vi kan begrunde forbedringerne i besparelser,« siger René Holm Hansen.
Hans kollega på Den Rytmiske Efterskole i Baaring, Jens Horn, betegner sin skole som den bedste case, kommunen kunne ønske sig til et energitjek.
»Der er virkelig mulighed for at lave et godt tjek hos os. Som ny skole har vi ikke kunnet foretage løbende tilpasninger af vores forbrug, så vi har det ældste udstyr af os syv efterskoler. Vi kører med et varmeanlæg fra 1959 og har en solfanger, som ikke har fungeret siden 1979, så jeg er stensikker på, at vi kan spare på energien,« siger han.
Skolen er i gang med sit første år og har derfor ingen penge på kistebunden. Det gør Middelfart-modellen særlig interessant for Jens Horn.
»Hvis leverandøren garanterer for besparelsen, er det bare at springe på. Forbruget af energi er vores største variable udgift,« siger han.

En del af undervisningen
På Viby Efterskole skal Grontmij Carl Bro udføre energitjekket. Rådgivningsvirksomheden vil have skolen til at drage energi ind i undervisningen, så eleverne bliver bevidste om deres forbrug. Det ser forstanderen et stort perspektiv i.
»Vi laver ind imellem kampagner, hvor eleverne skal huske at slukke lyset efter sig i en måned. Men de kan ikke følge med i forbruget fra dag til dag. Det vil være spændende, hvis det bliver tilgængeligt på nettet, så vi kan måle, hvad der sker, når 100 elever slukker for deres mobilopladere,« siger René Holm Hansen.
Det er svært at få eleverne til at ændre adfærd, så de for eksempel husker at slukke lyset, når de forlader et lokale, erkender han.
»Det batter først noget, når lamperne selv slukker, så det kan være, vi skal have censorer til at styre lyset på skolen. En intelligent varmepumpe er også en mulighed.«
Til gengæld har René Holm Hansen ikke den store fidus til, at Middelfart-modellen kan gøre skolerne mere konkurrencedygtige. I hvert ikke på længere sigt.
»Hvis det her lykkes, vil flere kommuner følge efter. Ellers bliver de måske tvunget til det af regeringen, som gør meget ud af, at gode eksempler skal følges.«




Fakta 1: Middelfart-modellen

En virksomhed med den nødvendige ekspertise gennemgår bygninger og forsyningsanlæg og kortlægger de steder, skolen bør sætte ind med forbedringer. Virksomheden beregner, hvor mange penge skolen kan spare på sit energiforbrug og binder sig til at indfri besparelserne. Derfor er investeringen risikofri for skolen. Hvis skolen ikke selv har råd til at lægge pengene ud, skaffer virksomheden de nødvendige lån.



Fakta 2: De siger ja til energitjek
Middelfart Kommune har indgået aftale med forsyningsselskabet Trefor og rådgivningsvirksomhederne Grontmij Carl Bro og Buildings Business i Schneider Electric (tidligere TAC) om at udføre energitjek på de syv efterskoler i kommunen.

De syv skoler er:
• Billeshave Efterskole
• Eisbjerghus Efterskole
• Nørre Åby Efterskole
• Den Rytmiske Efterskole i Baaring
• Strib Idrætsefterskole
• Vesterdal Efterskole
• Viby Efterskole

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter