Efterskolen – aldrig før så mange elever, aldrig før så mange skoler
I disse dage tager knap 28.500 elever fat på et år på en af landets 263 efterskoler. Sidste år var elevtallet ca. 27.000, så der er tale om en markant stigning. Der er især vækst i elevtallet i 10. klasse, hvilket står i skarp modsætning til udviklingen i folkeskolen, hvor antallet af elever i 10. klasse er faldende. Faktisk er 55 pct. af alle 10. klasse elever at finde på en efterskole.
Ikke nok med at elevtallet er rekordstort, så står også ca. 5.000 elever på venteliste i håb om at komme ind på netop den efterskole, hvis tilbud passer dem – og det er især musik-, gymnastik-, idræts- og sportsefterskolerne, der har lange ventelister.
Allerede nu er der også tryk på med tilmeldinger til de kommende skoleår. Aktuelt er der sat navn på ca. 17.000 af de i alt 29.000 pladser til skoleåret 2010/11, så Efterskolernes Dag den 27. september kan på mange skoler være sidste chance for at få plads.
De flotte tilmeldingstal kommer på trods af, at der i år har været fokus på, om effekten af den økonomiske krise ville få elever til at melde fra, fordi forældrene ikke kan betale skolepenge i størrelsesordenen 35-40.000 kr. eller endnu mere på de populære musik-, gymnastik- og idrætsefterskoler. Sekretariatsleder i Efterskoleforeningen Sophus Bang Nielsen oplyser, at der har været elever, der måtte melde fra. Han oplyser endvidere, at der især i det nordjyske område er en række efterskoler, der har haft svært ved at få elever nok. Selv om de fleste efterskoler er helt fyldt, mangler 35 pct. mellem 1 og 10 elever i at kunne melde helt udsolgt.
Efterskoleforeningens formand Troels Borring glæder sig over, at skoleformen endnu en gang har haft fremgang.
»Efterskolens dannelsesprojekt giver de unge selvværd og gør dem parate til at møde livets udfordringer. Kort udtrykt giver det de unge et kørekort til livet. Efterskoleopholdet er for alle en ny start, en mulighed for at lære nye unge at kende, og fællesskabets tryghed giver de unge chancen for at forme deres individualitet og at værdsætte aktiv fælles deltagelse i både nære og samfundsmæssige projekter.«
Efterskoleforeningens formand har imidlertid også noteret sig, at elevtilvæksten er størst på de efterskoler, hvor forældrenes indkomster typisk er over gennemsnittet.
»Efterskolen må aldrig blive et tilbud, der især henvender sig til den rigeste del af befolkningen. Både den enkelte skole og skoleformen som helhed skal være et tilbud til alle.«
»Vi ved, at et efterskoleophold kan bidrage til at bryde den sociale arv og sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt, at både efterskolerne og Folketingets politikere er med til at sikre, at det fortsat er muligt for mindre bemidlede at komme på efterskole. Midlet hertil kan være større tilskud til skoler, der gør en særlig indsats, på samme måde som vi allerede nu har ekstra tilskud til de efterskoler, der gør en ekstra integrationsindsats og bygger bro for unge med anden etnisk baggrund til det danske samfund.«
Fakta: I alt 263 efterskoler. Nystartede skoler i år er Den rytmiske Efterskole i Baaring, Ryslinge Efterskole og Brøndby Idrætsefterskole.
I 1980 var der 145 efterskoler, i 1990 215, i 2000 235 og altså nu 263. I samme periode er gennemsnitsstørrelsen på efterskolerne vokset fra 72 til 108 elever.
55pct. af efterskoleeleverne går i 10. klasse. Efterskolerne har endvidere 55 pct. af alle elever, der vælger at gå i 10. klasse.
80 pct. af eleverne går på skoler i Jylland og på Fyn. Der går kun godt 300 elever med en flygtninge- eller anden etnisk baggrund end dansk på skolerne, men tallet er stigende.
Det er sværest at finde ledige pladser i Midt-, Øst- og Vestjylland. Flest ledige pladser finder man i Nordjylland.
Færrest ledige pladser findes på de 41 specialundervisningsefterskoler og på de 52 efterskoler med særligt fokus på musik, teater, gymnastik og sport.
Yderligere oplysninger:
Sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen, tlf. 33179580, mobil 40436220
Formand Troels Borring, mobil 21792410
Sidst opdateret den 18. august 2009