Politisk struktur:

Foreningen ledes af en styrelse, bestående af formand Troels Borring og 8 styrelsesmedlemmer. Styrelsen handler på baggrund af indstillinger fra udvalg og enheder.

 

Den aktuelle struktur ser således ud:

 

 

Politiske udvalg består altid af formand og næstformand. Det supplerer sig afhængig af opgaverne med formand/medlemmer fra enhederne.

 

Sekretariatslederen er sekretær for styrelse og politisk udvalg. Forretningsudvalget består af formand, næstformand og kasserer. Sekretariatets ledelse deltager i møder i forretningsudvalget. Sekretariatets souschef er sekretær for forretningsudvalget.

 

Enhederne består af 3 styrelsesmedlemmer. Til hver enhed er knyttet konsulenter, der deltager i møderne og varetager sekretærfunktioner i forhold til enheden.  

 

Se oversigt over styrelsens medlemmer  

 

Administrativ struktur:

Efterskoleforeningen har sekretariat i Vartov, København. Medarbejderne her løser opgaver med oplysning om efterskolespørgsmål, rådgivning og vejledning om især pædagogiske, juridiske og økonomiske spørgsmål samt foreningsvirksomhed (møder, kurser, bladudgivelse m.v.). Endvidere administreres en række bevillinger, først og fremmest fra Undervisningsministeriet.

 

Sekretariatet er opdelt, så det dels afspejler den politiske opdeling på enheder, dels en sondring mellem oplysnings-, forenings- og regnskabsmæssige opgaver. Sekretariatets ledelse forestår faglig og politisk sparring og ressourceprioritering i forhold til medarbejderne. Ledelsen fungerer som politisk sekretariat i forhold til styrelse og politisk udvalg. Ledelsen styrer kontakt med pressen.

 

Sekretariatets konsulenter yder rådgivning og vejledning og foretager analyser og undersøgelser indenfor deres respektive arbejdsopgaver.

 

Sekretariatets hk-medarbejdere har dels en opdeling på medarbejdere i oplysningsarbejdet og bogholderiet, dels en opdeling af ansvar for løsning af bestemte funktioner og opgaver – oftest i samarbejde med konsulenterne. Eksempelvis bistand i forbindelse med kursusadministration eller redaktion af indhold på hjemmesiden. Herudover oplæres/inddrages hk-medarbejdere i størst muligt omfang i egentlig sagsbehandling. Eksempelvis bevillingsadministration og vidensbank på det juridiske, økonomiske og administrative felt.  

 

Se oversigt over sekretariatets medarbejdere 

 

Koordinering af opgaver:

 

Kontormøder – heri indgår alle medarbejdere. Møderne afholdes efter hvert styrelsesmøde og efter behov. Endvidere gennemgås Nyhedsbreve til skolerne på kontormøder for alle.

 

Hk-medarbejdermøder – heri indgår alle hk-medarbejdere. Møderne afholdes ugentligt med henblik på at aftale evt. omfordeling af opgaver/aflastning og planlægge ugens opgaver.

 

Konsulentmøder – afholdes ca. en gang månedligt for alle konsulenter. Møderne bruges bl.a. med henblik på at drøfte ny lovgivning og oplæg til styrelsen. Møder mellem konsulenter fra de enkelte enheder og ledelsen – afholdes ca. en gang månedligt med henblik på sparring og ajourføring af ledelsens kendskab til de opgaver, konsulenterne aktuelt arbejder med.

 

Med udgangspunkt i nedenstående formål og visioner på skoleformens vegne har Efterskoleforeningen iværksat en debat om fremtidig strategi for såvel forening som medlemsskoler. Det forventes, at foreningens ansatte indgår i denne debat:  

 

§2 Foreningens formål Foreningens formål er

- at udbrede kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning.

- at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse.

 

Efterskoleforeningen er foreningen for skoleformens fælles regionale, nationale og internationale interesser og samler på tværs af interessentgrupper. Foreningen er funderet på ideerne om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Foreningen er forum for debatten om udformning af skoleformens strategiske mål, for samfunds- og uddannelsesdebat og i særdeleshed for diskussioner om unges uddannelse og vilkår.  

 

Efterskoleforeningens visioner på skoleformens vegne

• En skoleform, der bidrager til, at eleverne udvikler sig til ansvarlige og engagerede verdensborgere.

• En skoleform, der reelt er åben for alle uanset social, kulturel eller økonomisk baggrund.

• En skoleform, der bidrager til at flest muligt unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

• En skoleform, der til stadighed er optaget af centrale samfundsspørgsmål.