Efterskoleforeningen søger pædagogisk konsulent

Efterskoleforeningen ønsker at udvide sit team af konsulenter, der rådgiver, vejleder og fungerer som koordinatorer på foreningens projekter og udviklingsopgaver.

Vi ønsker at styrke skoleformens indsats i forhold til bl.a. ikke-uddannelsesparate unge og at kunne imødekomme skolernes behov for inspiration, rådgivning og vejledning på det pædagogiske felt.

Foreningen søger derfor en pædagogisk konsulent med tiltrædelse 1. august eller snarest derefter.

Den pædagogiske konsulent skal have brede pædagogiske og administrative kompetencer og gerne erfaring med efterskoleverdenen. Flair for administrativ og økonomisk projektstyring er en forudsætning, da konsulenten bl.a. skal være koordinator i forhold til udviklingsprojekter med eksterne samarbejdspartnere. Undervisningserfaring er ligeledes en forudsætning, da konsulenten indgår i foreningens kursusvirksomhed. 

www.efterskoleforeningen.dk/ansatte  finder du præsentationer og opgavebeskrivelser for de aktuelt ansatte.

Det pædagogiske område betjenes aktuelt både af konsulenter i huset og projektansatte konsulenter.

Efterskoleforeningen tillægger det høj prioritet, at der sker en fortsat udvikling af efterskolernes pædagogiske virksomhed, ligesom skoleformen slutter op bag målsætningerne om, at flest unge skal sikres en ungdomsuddannelse.

Der er aktuelt stærkt fokus på indsatsen i forhold til ikke-uddannelsesparate unge og specialundervisning. På disse felter er der behov for udredning og bistand til skolerne og til etablering af samarbejdsrelationer til især kommunale samarbejdspartnere. Der er ligeledes behov for at iværksætte efter- og videreuddannelsesaktiviteter for skolernes ansatte. Den nyansatte konsulent skal indgå i et samarbejde med de nuværende konsulenter i dette arbejde og selvstændigt forestå administrativ og økonomisk projektstyring.

Konsulenten forudsættes at kunne besvare henvendelser om de regelsæt, der er særligt gælder for skoleformens pædagogiske virksomhed. Endvidere vil konsulenten skulle indgå i besvarelse af henvendelser til foreningen fra forældre.

Vi anser det for ønskeligt, at den kommende konsulent har kendskab til efterskoleformens pædagogiske muligheder og udfordringer, og at vedkommende desuden har indsigt i juridiske og administrative forhold og gerne også praktisk administrativ erfaring.

Løn og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker med udgangspunkt i overenskomst for akademikere i staten. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Der må påregnes rejse- og mødevirksomhed rundt i landet, herunder også uden for normal arbejdstid.

Du er velkommen til at kontakte souschef Anette Ingemansen 3317 9581 eller sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen 3317 9580 om yderligere oplysninger.

Ansøgningsfristen er 21. juni. Der afholdes samtaler med ansøgere i uge 26.

Ansøgning skal ske på email til info@efterskoleforeningen.dk  med eventuelle elektroniske bilag.

Sidst opdateret den 25. maj 2010