A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
Alder
– du skal være mellem 14 og 18 år for at blive optaget på en efterskole
Brug for hjælp?
- Efterskoleforeningen giver råd og vejledning om valg af efterskole.
Computer
- og stereoanlæg må medbringes på de fleste efterskoler, hvis du aftaler det med din værelseskammerat og skolen
Drenge
- udgør 49 % af eleverne på Danmarks efterskoler – 51 % er piger
Ét efterskoleår svarer til syv menneskeår
-Så er du forberedt
Folkeskolens afgangsprøver
- de fleste efterskoler tilbyder de samme afgangsprøver som i folkeskolen. Find ud af om din drømmeefterskole tilbyder de prøver, du ønsker, inden du melder dig ind
Gulvvask
– på efterskolen skal du selv sørge for at holde dit værelse rent og hjælpe med rengøring på skolens fællesarealer
Hjem til mor
– mange weekender bruges til arrangementer, men der er selvfølgelig også weekender, hvor du kan rejse hjem
Idræt
- er en fast del af hverdagen på de fleste efterskoler, enten med morgenløbeture, gymnastikserier eller idræt som valgfag
Jeans
– på efterskolen skal du selv vaske dit tøj. Der er for det meste en betalingsvaskemaskine og tørretumbler
Køkkentjansen
slipper du ikke for. Du skal selv hjælpe med at lave mad til dine nye kammerater. På mange efterskoler er du i køkkenet en uge, hvor du bliver fritaget for en del af undervisningen
Langtidsholdbare venskaber
er den største gevinst ved et efterskoleophold
Morgensang
og fortælle-time giver spændende faglige input og lærer dig at skråle med på sangene i Højskolesangbogen
Natur
– mange efterskoler ligger tæt på skov, hede eller strand og tilbyder friluftsliv som valgfag. Her får du rige muligheder for at opleve naturen og kammeratskabet på tæt hold
Ordblinde
– der findes en række efterskoler, der henvender sig specielt til ordblinde, og andre efterskoler til elever med særlige behov
Pakker hjemmefra
er noget af det bedste, når man går på efterskole
Quiltning,
korssting og symaskinekørekort får du på de efterskoler, der har håndarbejde som valgfag
Rejser
– de fleste efterskoler tager på et udenlandsophold i løbet af året. Derudover er der ofte ture med kontaktgruppen og andre småudflugter
Skolepenge og elevstøtte
– Et efterskoleophold koster typisk mellem kr. 30 og 40.000 Beløbet afhænger af dine forældres indkomst 2 år før skolestart. Beregn din pris på www.efterskole.dk/pris
Tosprogede
– Mange efterskoler tilbyder undervisning i Dansk som Andetsprog. Læs mere på www.efterskole.dk/tosprogede
Uanset hvor dumme dine spørgsmål er,
kan du altid ringe til den enkelte efterskole for at få en snak eller bestille skolens brochure
Værelseskammerater
– du kommer højst sandsynligt til at bo på værelse med en eller flere, som du ikke kender. Det kommer du dog hurtigt til…
Xtreme oplevelser
– et efterskoleophold bliver en del af dit liv, som du aldrig vil glemme
Yndlingsfag
– efterskolerne har mange forskellige linier og valgfag ved siden af de almindelige skolefag som dansk, matematik og engelsk. Find en efterskole, der tilbyder lige præcis de fag, du interesserer dig for og søg mellem 200 forskellige undervisningstilbud her
ZZZzzzz
– der er ikke mange morgener, hvor du kan sove længe på efterskolen
Ædedolk
– heldigvis er maden inkluderet i prisen på et efterskoleophold
Øl og spiritus
- er forbudt på efterskolen – det samme gælder naturligvis hash og andre euforiserende stoffer
Åbent hus
– der er Efterskolernes Dag med åbent hus over hele landet hvert år, sidste søndag i september. Men du kan altid kontakte skolerne og aftale et besøg
Læs mere under Ofte stillede spørgsmål
Til top
Sidst opdateret den 18. november 2009