Brøndby Idrætsefterskole tilbyder i samarbejde med lokale idrætsklubber og nationale forbund, et optimalt trænings- og uddannelsesmiljø indenfor linjerne fodbold, dans/fitness, golf, basketball og skydning.
Skolens formål:
Brøndby Idrætsefterskole bygger sit grundlag på vilje, ambitioner og engagement og vil i sit daglige virke give eleverne mulighed for at udleve disse værdier både i forhold til deres idræt, deres skolegang og det sociale fællesskab.
Vi ønsker at udvikle dygtige idrætsudøvere, som tilegner sig de faglige, sociale og demokratiske kompetencer, der sætter dem i stand til at yde positivt i forhold til dem selv, deres familier og venner, og senere som voksne samfundsborgere.
Undervisningen:
Vi tilbyder undervisning i alle obligatoriske fag i 9. klasse.
I 10. klasse tilbydes obligatorisk dansk, matematik og engelsk. Derudover er det muligt at vælge tysk og/eller fysik. Fransk tilbydes ikke som prøvefag.
Sideløbende med de obligatoriske fag vil dit skema bestå af idrætsrelateret undervisning både i dit linjefag og i andre sportsgrene.
En del af undervisningen organiseres som forelæsning, der understøttes af faste studiegrupper med 4 – 6 elever. En varieret organisering af undervisningen er medvirkende til, at eleverne tager medansvar for egen læring.
Brøndby Idrætsefterskole tilbyder folkeskolens afgangsprøve (FSA) og folkeskolens udvidede afgangsprøve (FS10).
...vis fuld beskrivelse

Fritid:
Vi forventer, at du brænder så meget for din sport, at du også vil dyrke den i din fritid. Er du fodboldspiller, har du mulighed for at træne i Brøndby I.F. Er du basketspiller foregår træningen i en lokal klub. For golflinjen gælder det, at man skal tegne et midlertidigt medlemskab af Brøndby Golfklub, der også fungerer som efterskolens træningssted. Elever på skyttelinjen kan træne i Brøndby Skytteklub beliggende i Idrættens Hus umiddelbart overfor skolen. Dans/fitness-linjen træner på skolen og i et topmoderne motionscenter tæt på skolen.
Beliggenhed:
Skolen er beliggende lige over for Brøndby Stadion i bygningerne fra et tidligere hotel og konferencecenter. Bygningerne fremstår nyrenoverede og vi er specielt stolte af vores elevværelser, hvor man bor to eller fire sammen på store værelser med eget bad/toilet.”
I øvrigt:
Brøndby Idrætsefterskole har ingen politisk eller religiøs tilknytning. Vi fokuserer naturligt på sundhed og tilbyder bl.a. derfor en varieret ernæringsrigtig kost.
Skolen samarbejder med Brøndby IF, Brøndby Golfklub, Fresh Fitness, Danmarks Basketball Forbund og Dansk Skytte Union.
Vi ønsker at udvide tilbuddene indenfor individuelle idrætsgrene og du er velkommen til at kontakte skolen for at høre nærmere om netop din idrætsgren kan tilbydes.
...skjul fuld beskrivelse
Sidst opdateret den 13. september 2011